Dansk statsborgerskab ved naturalisation: betingelser, prøver og dokumenter

Statsborgerskab og ophold

Dansk statsborgerskab ved naturalisation: betingelser, prøver og dokumenter

At blive dansk statsborger ved naturalisation kræver, at du opfylder en række betingelser om ophold, danskkundskaber, indfødsretsprøve, selvforsørgelse og god vandel. Denne guide gennemgår kravene trin for trin og forklarer, hvornår dine udenlandske dokumenter skal legaliseres med apostille og forsynes med en bekræftet oversættelse.

Indledning

Vejen til dansk statsborgerskab går for de fleste udlændinge gennem naturalisation — det vil sige, at man optages på et lovforslag, som Folketinget vedtager. Processen er reguleret af en politisk aftale om indfødsret, og betingelserne er både detaljerede og præcise. Det kan derfor betale sig at danne sig et samlet overblik, før man går i gang med ansøgningen.

En ofte overset del af forberedelsen er dokumentationen. Mange ansøgere har brug for at fremlægge udenlandske attester og papirer, og her stiller myndighederne krav om, at dokumenterne både er ægthedskontrolleret (typisk med apostille) og oversat af en kvalificeret oversætter. I det følgende gennemgår vi først selve betingelserne for naturalisation og dernæst, hvordan du håndterer dine udenlandske dokumenter korrekt.

Hvad er naturalisation?

Naturalisation er den almindelige måde, hvorpå en voksen udlænding kan blive dansk statsborger. Det særlige ved dansk statsborgerret er, at det efter grundloven kun er Folketinget, der kan tildele indfødsret. Man får derfor ikke statsborgerskab ved en administrativ afgørelse alene: Hvis man opfylder betingelserne, bliver man optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som senere skal vedtages af Folketinget. Man bliver med andre ord dansk statsborger ved lov.

Sådanne lovforslag fremsættes og behandles typisk to gange om året. Det betyder, at der kan gå tid fra man indsender sin ansøgning, til man rent faktisk står på et vedtaget lovforslag — også selv om alle betingelser er opfyldt. Det præcise tidsforløb og de aktuelle datoer bør du altid tjekke hos Udlændinge- og Integrationsministeriet (uim.dk), da sagsbehandlingstider ændrer sig.

Når loven er vedtaget, skal du som det sidste trin deltage i en kommunal grundlovsceremoni, hvor du blandt andet giver hånd. Først derefter er dit danske statsborgerskab en realitet.

Betingelserne for naturalisation

For at kunne optages på et lovforslag skal du som hovedregel opfylde samtlige af nedenstående betingelser. Undtagelser og dispensationer kan kun bevilges af Folketingets Indfødsretsudvalg. Betingelserne omfatter blandt andet ophold, tidsubegrænset opholdstilladelse, danskkundskaber, indfødsretsprøven, selvforsørgelse, beskæftigelse, gæld til det offentlige, straffeforhold samt en erklæring om troskab og loyalitet.

Ophold og opholdstilladelse

Kravet om ophold er en af de mest grundlæggende betingelser. Hovedreglen er, at man skal have haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Der findes dog flere undtagelser:

Ud over selve opholdet er det en betingelse, at du på ansøgningstidspunktet har tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse og bopæl i Danmark. Reglerne om, hvornår ophold anses for uafbrudt, er detaljerede — kortere udlandsophold kan for eksempel have betydning — så tjek de aktuelle regler på uim.dk.

Danskkundskaber — Prøve i Dansk 3

Du skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber. Hovedreglen er, at du har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 (PD3). Der findes dog en række anerkendte alternativer, der kan træde i stedet for PD3, for eksempel:

For enkelte grupper kan et lavere niveau (Prøve i Dansk 2) i særlige tilfælde være tilstrækkeligt, og der findes fritagelsesmuligheder. Da kravene til sprogniveau justeres fra tid til anden, bør du bekræfte det gældende niveau hos uim.dk.

Indfødsretsprøven af 2021

Ud over sprogkravet skal du bestå Indfødsretsprøven af 2021. Prøven skal vise, at du har kendskab til danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Prøven afholdes normalt to gange om året, og du skal svare rigtigt på en fastsat andel af spørgsmålene for at bestå. Der findes officielt forberedelsesmateriale, og der gælder særlige fritagelser for blandt andet visse grupper. Da det præcise antal spørgsmål og beståelseskrav kan ændre sig, bør du tjekke de aktuelle regler og materialer via uim.dk, før du tilmelder dig.

Selvforsørgelse

Kravet om selvforsørgelse handler om, at du som udgangspunkt skal kunne forsørge dig selv. Konkret må du ikke inden for de seneste 2 år have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Derudover må du inden for de seneste 5 år ikke have modtaget sådan hjælp i sammenlagt mere end 4 måneder. Ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse er blandt de ydelser, der kan påvirke opfyldelsen af betingelsen, mens for eksempel folkepension ikke tæller med på samme måde. Reglerne er tekniske, og selv kortere perioder med offentlig hjælp kan have betydning — se de præcise regler på uim.dk.

Beskæftigelse

Der gælder også et beskæftigelseskrav. Som hovedregel skal du have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse (eller drevet selvstændig virksomhed i tilsvarende omfang) i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år. Fuldtidsbeskæftigelse opgøres typisk som mindst 120 arbejdstimer om måneden. Derudover skal du på det tidspunkt, hvor lovforslaget fremsættes, være tilknyttet arbejdsmarkedet — her er kravet lavere, nemlig mindst 15 timer om ugen. De nøjagtige krav bør altid bekræftes hos uim.dk.

Gæld til det offentlige og strafbare forhold

To yderligere betingelser er, at du ikke må have visse former for forfalden gæld til det offentlige, og at du skal opfylde kravene om god vandel, det vil sige reglerne om strafbare forhold. Alvorligere straffe kan udelukke naturalisation, mens mildere afgørelser kan medføre en karensperiode, hvor du må vente, før du kan optages på et lovforslag. Reglerne om vandel er detaljerede og opdateres jævnligt.

Erklæring om troskab og loyalitet

Endelig skal du afgive en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund som led i ansøgningen. Erklæringen om, at man vil overholde Danmarks lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, er en fast del af processen.

Dobbelt statsborgerskab

Et spørgsmål, mange stiller, er, om man kan beholde sit oprindelige statsborgerskab. Svaret er som udgangspunkt ja: Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab. Det betyder, at du fra dansk side ikke behøver at give afkald på dit hidtidige statsborgerskab for at blive dansk.

Vær dog opmærksom på, at det afgørende for, om du reelt kan have to statsborgerskaber, også afhænger af reglerne i dit oprindelige hjemland. Nogle lande tillader nemlig ikke dobbelt statsborgerskab og fratager automatisk statsborgerskabet, når man erhverver et nyt. Dette forhold ligger uden for de danske myndigheders kontrol, og du bør derfor undersøge dit hjemlands regler særskilt.

Udenlandske dokumenter: apostille og bekræftet oversættelse

En stor del af naturalisationssagen handler om at dokumentere, at du opfylder betingelserne. Er du født eller gift i udlandet, eller kommer din øvrige dokumentation fra et andet land, skal disse dokumenter ofte fremlægges i en form, som de danske myndigheder kan lægge til grund. Her spiller to trin en central rolle: legalisering/apostille og bekræftet oversættelse.

Legalisering med apostille

Et udenlandsk dokument — for eksempel en fødselsattest, en vielsesattest eller anden personlig dokumentation — skal ofte ægthedskontrolleres, før det kan bruges over for en dansk myndighed. For lande, der er tilsluttet Haag-apostillekonventionen, sker dette med en apostille, som er en international bekræftelse af, at dokumentet er udstedt af en gyldig myndighed. For lande uden for konventionen kan der i stedet kræves en mere omfattende legalisering via ambassade eller konsulat. Apostillen eller legaliseringen skal påføres i det land, der har udstedt dokumentet.

Bekræftet oversættelse

Når dokumentets ægthed er på plads, skal indholdet typisk også kunne forstås på dansk (eller i visse tilfælde engelsk). Her kommer den bekræftede oversættelse ind i billedet. En bekræftet oversættelse er en oversættelse, hvor oversætteren står inde for, at oversættelsen er en korrekt og fuldstændig gengivelse af originaldokumentet. Det giver myndighederne sikkerhed for, at oplysningerne i dit udenlandske dokument er gengivet præcist — for eksempel navne, datoer og officielle betegnelser, hvor selv små unøjagtigheder kan skabe tvivl i sagsbehandlingen.

I praksis betyder det, at rækkefølgen ofte er: (1) skaf originaldokumentet, (2) få det forsynet med apostille eller legalisering i udstedelseslandet, og (3) få dokumentet — inklusive apostillepåtegningen — oversat af en kvalificeret oversætter. En præcis og korrekt formateret oversættelse reducerer risikoen for, at din sag forsinkes af formelle mangler.

Hos TercümExpert arbejder vi med bekræftede oversættelser af netop den type personlige og officielle dokumenter, der ofte indgår i en naturalisationssag. Vi lægger vægt på at gengive dine dokumenter loyalt og i et format, der imødekommer myndighedernes forventninger — men vi vejleder aldrig om selve din statsborgerskabssag. Præcise juridiske spørgsmål om betingelser og procedure hører hjemme hos Udlændinge- og Integrationsministeriet og de øvrige officielle myndigheder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid skal jeg have boet i Danmark for at søge om statsborgerskab?

Hovedreglen er 9 års uafbrudt ophold, men der gælder kortere krav for blandt andet nordiske statsborgere (2 år), flygtninge og statsløse (8 år), ægtefæller til danske statsborgere (6-8 år) samt personer uddannet i Danmark (5 år). De præcise regler bør bekræftes hos uim.dk.

Hvilke prøver skal jeg bestå?

Du skal som hovedregel have bestået Prøve i Dansk 3 (eller et anerkendt alternativ) og desuden bestå Indfødsretsprøven af 2021, der tester kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie.

Kan jeg beholde mit oprindelige statsborgerskab?

Fra dansk side er dobbelt statsborgerskab tilladt siden den 1. september 2015. Om du reelt kan beholde dit oprindelige statsborgerskab afhænger dog af dit hjemlands regler, som du selv bør undersøge.

Skal mine udenlandske dokumenter oversættes?

Ja, udenlandske dokumenter skal typisk fremlægges med en bekræftet oversættelse, og de skal ofte først forsynes med apostille eller legalisering i det land, der har udstedt dem.

Hvornår bliver jeg endeligt dansk statsborger?

Du bliver dansk statsborger, når du er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som Folketinget vedtager, og når du efterfølgende har deltaget i en kommunal grundlovsceremoni.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er en generel introduktion og udgør ikke juridisk rådgivning. Reglerne om dansk statsborgerskab er strenge og ændres jævnligt gennem politiske aftaler og lovgivning, og de konkrete betingelser, beløb, frister og procedurer kan derfor afvige fra det ovenstående. Kontrollér altid de gældende regler hos Udlændinge- og Integrationsministeriet (uim.dk) og de øvrige officielle myndigheder, før du handler, eller søg professionel juridisk vejledning i din konkrete situation.

Kilder

Relaterede artikler

Blog