Bekræftet oversættelse i Danmark efter afskaffelsen af translatørordningen: sådan gør du

Oversættelse og legalisering

Bekræftet oversættelse i Danmark efter afskaffelsen af translatørordningen: sådan gør du

Den 1. januar 2016 blev translatørordningen afskaffet, og der findes ikke længere statsautoriserede translatører i Danmark. Denne guide forklarer, hvad en bekræftet oversættelse er i dag, og hvordan du får den godkendt til officielt brug — herunder erklæring, notarpåtegning og legalisering/apostille hos Udenrigsministeriet.

Indledning

Hvis du skal bruge en oversat vielsesattest, eksamensbevis, straffeattest eller en firmadokumentation over for en dansk eller udenlandsk myndighed, støder du hurtigt på begreber som "bekræftet oversættelse", "notarpåtegning" og "apostille". Mange tror stadig, at det kræver en statsautoriseret translatør. Det gør det ikke længere — og det er netop dét, der forvirrer mest.

Med afskaffelsen af translatørordningen i 2016 ændrede spillereglerne sig markant. I dag afhænger kravene til en oversættelse af, hvilken myndighed der skal bruge dokumentet, og hvilket land det skal gælde i. Denne artikel gennemgår trin for trin, hvordan du får en gyldig, bekræftet oversættelse mellem tyrkisk og dansk — og hvornår du har brug for notar og legalisering.

Hvad betød afskaffelsen af translatørordningen?

Indtil udgangen af 2015 kunne man i Danmark blive beskikket som statsautoriseret translatør og tolk efter lov om translatører og tolke. Beskikkelsen var en offentlig autorisation, og kun personer med den måtte kalde sig "translatør". En oversættelse stemplet af en statsautoriseret translatør blev betragtet som officielt bekræftet.

Det ændrede sig den 1. januar 2016. Med lov nr. 1255 af 20. november 2015 blev translatørordningen ophævet, og siden da udpeges der ikke længere nye statsautoriserede translatører. I praksis betyder det, at titlen "translatør" i dag ikke er beskyttet og ikke i sig selv siger noget om en persons sproglige kvalifikationer. Enhver må kalde sig translatør.

Det efterlader et vigtigt spørgsmål: Når der ikke længere findes statsautoriserede translatører, hvordan laver man så en oversættelse, som en myndighed vil acceptere? Svaret er, at ansvaret er flyttet fra en central statslig autorisation over til en kombination af oversætterens egen erklæring, notarens bekræftelse og Udenrigsministeriets legalisering. Det lyder mere kompliceret, end det er — når man kender rækkefølgen.

Hvad er en "bekræftet oversættelse" i dag?

En bekræftet oversættelse (også kaldet certificeret oversættelse) er en oversættelse, hvor oversætteren eller oversættelsesbureauet skriftligt erklærer, at oversættelsen er en korrekt og fuldstændig gengivelse af originaldokumentet. Erklæringen kaldes typisk en tro- og loveerklæring og vedhæftes oversættelsen sammen med en kopi af originalen.

I sig selv er en sådan bureauerklæring tilstrækkelig i mange dagligdags situationer — for eksempel over for en arbejdsgiver, en uddannelsesinstitution eller ved intern sagsbehandling. Men når dokumentet skal bruges officielt over for en myndighed eller i udlandet, kræves der ofte et eller flere ekstra trin: notarpåtegning og legalisering/apostille.

Det afgørende er derfor ikke længere, *hvem* der har oversat, men *hvordan* oversættelsen bekræftes og godkendes til det konkrete formål. Kravene fastsættes af den myndighed, der skal modtage dokumentet.

De tre niveauer af bekræftelse

For at forstå, hvad du har brug for, hjælper det at tænke i tre niveauer:

  1. Bureauerklæring (certificering): Oversætteren/bureauet underskriver en erklæring om, at oversættelsen er korrekt. Bruges, når modtageren blot skal have sikkerhed for oversættelsens kvalitet.
  2. Notarpåtegning: En notar ved byretten bekræfter oversætterens underskrift på erklæringen. Dette er ofte forudsætningen for, at dokumentet senere kan legaliseres.
  3. Legalisering/apostille: Udenrigsministeriet påfører en apostille, der bekræfter, at underskriften (f.eks. notarens) er ægte. Dette gør dokumentet gyldigt i alle lande, der har tiltrådt Apostille-konventionen.

Hvor langt op ad denne stige du skal, afhænger fuldstændig af, hvad dokumentet skal bruges til, og hvilken myndighed der modtager det. Spørg altid modtageren først.

Notarpåtegning: notarens rolle

En notar er en funktion ved byretterne. Notaren skriver ikke selv under på dit dokument, men laver en påtegning, som notaren underskriver, vedhæfter og forsegler til dokumentet. Ved en almindelig underskriftspåtegning bekræfter notaren, at en bestemt person har skrevet under på dokumentet — altså underskriftens ægthed, ikke oversættelsens sproglige indhold.

I forbindelse med oversættelser fungerer notaren derfor som mellemled: Når oversætteren har underskrevet sin tro- og loveerklæring, kan notaren bekræfte den underskrift. Derefter kan dokumentet legaliseres. For notarforretninger opkræves der en retsafgift (for en almindelig underskriftsbekræftelse typisk 300 kr.). Du kan finde din lokale byret og læse mere om notarens opgaver på Danmarks Domstoles hjemmeside.

Legalisering og apostille hos Udenrigsministeriet

Legalisering er en bekræftelse af, at underskriften på et dokument er ægte. Mellem lande, der har tiltrådt Haag-konventionen om apostille, sker legaliseringen i den forenklede form, der hedder apostille. Et dokument påtegnet med en apostille kan bruges i alle lande, der har tiltrådt Apostille-konventionen — uden yderligere legalisering på en ambassade.

I Danmark er det Udenrigsministeriets legaliseringskontor, der påfører apostille. Vigtige forhold at kende:

Bemærk især dette: Udenrigsministeriets legaliseringskontor legaliserer ikke dokumenter udstedt i andre lande. Et dokument skal legaliseres i det land, hvor det er udstedt. Det har stor betydning for tyrkisk-danske sager, som vi vender tilbage til.

Sådan legaliseres en oversættelse — trin for trin

Når det er en oversættelse af et dansk dokument, der skal legaliseres til brug i udlandet, er fremgangsmåden ifølge Udenrigsministeriet:

  1. Oversættelsen udarbejdes af oversætteren/bureauet ud fra originaldokumentet udstedt af en dansk myndighed.
  2. Oversætteren underskriver en tro- og loveerklæring om, at oversættelsen er korrekt.
  3. Underskriften påtegnes enten hos en notar ved byretten eller hos et relevant erhvervsorgan som Dansk Erhverv eller Dansk Industri.
  4. Notaren/erhvervsorganet hæfter oversættelsen, erklæringen og originaldokumentet sammen og forsegler dem.
  5. Dokumentet kan herefter legaliseres (apostilleres) ved Udenrigsministeriet.

Vær opmærksom på, at Udenrigsministeriet som udgangspunkt legaliserer oversættelser af originaldokumenter udstedt af danske offentlige myndigheder. Skal du legalisere et privat dokument eller et udenlandsk dokument, gælder andre regler — kontakt Udenrigsministeriet på forhånd for at afklare din konkrete sag.

Hvornår har du brug for hvad? (myndigheden bestemmer)

Der findes ikke ét universelt krav. Behovet afhænger af modtageren:

Fordi kravene fastsættes af den modtagende myndighed, er den vigtigste regel enkel: afklar kravene med modtageren, før du bestiller oversættelse og legalisering. Det sparer dig for dobbeltarbejde og ekstra gebyrer.

Praktisk for tyrkisk–danske dokumenter

Både Danmark og Tyrkiet har tiltrådt Haag-konventionen om apostille. Det betyder, at en apostille er den gyldige legaliseringsform mellem de to lande — der er ikke behov for yderligere ambassadelegalisering.

Den praktiske hovedregel følger af, hvor dokumentet er udstedt:

Rækkefølgen betyder noget: Ofte apostilleres originalen først i udstedelseslandet, og derefter laves den bekræftede oversættelse — men nogle myndigheder ønsker, at også oversættelsen selv bekræftes/apostilleres. Fordi praksis varierer, bør du altid bekræfte den præcise rækkefølge med den myndighed, der skal modtage dokumentet.

Kort opsummering

Efter 2016 findes der ikke statsautoriserede translatører i Danmark. En "bekræftet oversættelse" hviler i dag på oversætterens erklæring — og for officielt eller udenlandsk brug suppleres den ofte med notarpåtegning og legalisering/apostille. Hvilke trin du skal bruge, afgøres af den modtagende myndighed. Start derfor altid med at spørge, hvad netop dét kontor eller den myndighed kræver, og planlæg derefter oversættelse, notar og legalisering i den rigtige rækkefølge.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der stadig statsautoriserede translatører i Danmark?

Nej. Translatørordningen blev afskaffet den 1. januar 2016, og der udpeges ikke længere statsautoriserede translatører. Titlen "translatør" er ikke længere en beskyttet, offentligt autoriseret betegnelse.

Er en bekræftet oversættelse så gyldig uden en statsautoriseret translatør?

Ja. En oversættelse bekræftes i dag typisk med en erklæring fra oversætteren eller bureauet. Om det er tilstrækkeligt, eller om der også kræves notarpåtegning og legalisering, afhænger af den myndighed, dokumentet skal bruges hos.

Hvad koster notar og apostille?

En almindelig underskriftsbekræftelse hos notaren ved byretten koster typisk 300 kr. i retsafgift, og legalisering/apostille hos Udenrigsministeriet koster 250 kr. pr. dokument. Priserne kan ændre sig — tjek de officielle sider.

Kan Udenrigsministeriet legalisere mit tyrkiske dokument?

Nej. Udenrigsministeriets legaliseringskontor legaliserer ikke dokumenter udstedt i andre lande. Et tyrkisk dokument skal apostilleres i Tyrkiet, hvorefter det kan oversættes til dansk.

Hvor lang tid tager en legalisering?

Ved indlevering pr. post eller kurer angiver Udenrigsministeriet en sagsbehandlingstid på omkring 5-7 hverdage. Tid til oversættelse og notar kommer oveni, så planlæg i god tid.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er alene til generel information og er ikke juridisk rådgivning. Kravene til bekræftelse, notarpåtegning og legalisering afhænger af den konkrete myndighed og det konkrete formål og kan ændre sig over tid. Bekræft altid de gældende krav og den korrekte fremgangsmåde direkte hos den modtagende myndighed og hos Udenrigsministeriet, før du bestiller oversættelse eller legalisering.

Kilder

Relaterede artikler

Blog