Start virksomhed i Danmark som udlænding: CVR, selskabsformer og oversættelse af dokumenter
Erhverv i Danmark
Vil du starte virksomhed i Danmark som udlænding? Her får du overblik over opholdsgrundlag, valg af selskabsform (enkeltmandsvirksomhed, ApS eller A/S), registrering af CVR-nummer via virk.dk samt moms og skat. Du får også en gennemgang af, hvornår dine udenlandske dokumenter kræver bekræftet oversættelse og apostille.
Indledning
Danmark er kendt for hurtig og digital virksomhedsregistrering, en gennemsigtig offentlig sektor og gode rammer for iværksættere. Men som udlænding er der to spor, du skal have styr på samtidig: dit opholdsgrundlag (må du overhovedet bo og drive selvstændig virksomhed her?) og selve virksomhedsregistreringen (CVR-nummer, selskabsform, moms og skat). De to ting hænger sammen, men behandles af forskellige myndigheder.
Reglerne afhænger i høj grad af dit statsborgerskab. Nordiske, EU-, EØS- og schweiziske statsborgere har vide rettigheder til at bo og arbejde selvstændigt i Danmark, mens statsborgere fra tredjelande — for eksempel Tyrkiet — som udgangspunkt skal have en opholdstilladelse, der giver ret til selvstændig erhvervsvirksomhed. I denne guide gennemgår vi begge spor, og til sidst ser vi på, hvornår dine udenlandske dokumenter skal oversættes og legaliseres, før de kan bruges over for danske myndigheder.
Kan udlændinge starte virksomhed i Danmark?
Ja — udlændinge kan starte og eje virksomhed i Danmark. Men det korte svar dækker over en vigtig skelnen: at registrere en virksomhed og at have ret til at bo i landet og drive den er to forskellige ting, som afgøres af forskellige regler.
Selve virksomhedsregistreringen sker hos Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsportalen virk.dk. Her er der ikke krav om dansk statsborgerskab for at oprette for eksempel et anpartsselskab. Men et CVR-nummer giver ikke i sig selv ret til at opholde sig i Danmark eller til at arbejde som selvstændig. Opholdsretten afgøres efter udlændingereglerne, som administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Derfor er det afgørende, hvilket pas du har. Reglerne falder overordnet i to grupper:
- Nordiske, EU-, EØS- og schweiziske statsborgere: vide rettigheder efter reglerne om fri bevægelighed.
- Tredjelandsstatsborgere (blandt andet tyrkiske statsborgere): skal som udgangspunkt have en opholdstilladelse, der tillader selvstændig erhvervsvirksomhed, før de driver virksomhed i Danmark.
Reglerne kan ændre sig, og din konkrete situation kan afvige. Kontakt derfor altid SIRI eller nyidanmark.dk, før du træffer beslutninger baseret på dit opholdsgrundlag.
Opholdsgrundlag: EU/EØS, Norden og tredjelande
Nordiske statsborgere (fra Sverige, Norge, Finland og Island) kan frit indrejse, bo, studere og arbejde i Danmark — også som selvstændige — uden opholdstilladelse eller registrering af opholdsgrundlag.
EU-, EØS- og schweiziske statsborgere kan opholde sig i Danmark efter reglerne om fri bevægelighed. Vil man etablere selvstændig virksomhed, kan man søge om et EU-opholdsdokument som selvstændig erhvervsdrivende. For at opnå det skal man blandt andet drive virksomheden for egen regning og risiko, deltage aktivt i den daglige drift og udføre faktisk og reelt arbejde af et vist omfang. Ansøgningen er gratis og behandles typisk inden for et par måneder.
Tredjelandsstatsborgere — for eksempel statsborgere fra Tyrkiet — har som udgangspunkt ikke automatisk ret til at drive selvstændig virksomhed i Danmark. SIRI oplyser, at tredjelandsstatsborgere, der ønsker at arbejde i Danmark, skal have en opholdstilladelse. For iværksættere findes blandt andet ordningen Start-up Denmark, som giver mulighed for opholds- og arbejdstilladelse til at drive en innovativ vækstvirksomhed. Ordningen kræver, at et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen godkender forretningsidéen, at du deltager aktivt i driften, og at du kan forsørge dig selv. Almindelig detailhandel, restauranter og lignende falder normalt uden for ordningen.
Der kan også findes andre opholdsgrundlag afhængigt af din situation — for eksempel hvis du allerede har en opholdstilladelse på et andet grundlag. Det er ikke muligt at give en fast, generel regel her, fordi det afhænger af nationalitet, tilladelsestype og de vilkår, der står i din konkrete tilladelse. Undersøg altid dit eget grundlag hos SIRI og på nyidanmark.dk, inden du registrerer virksomhed.
Vælg selskabsform: enkeltmandsvirksomhed, ApS eller A/S
Når opholdsgrundlaget er på plads, skal du vælge virksomhedsform. De mest almindelige former for nye virksomheder er:
Enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet virksomhed)
En enkeltmandsvirksomhed er den enkleste form. Der er ikke krav om startkapital, og registreringen er som udgangspunkt gratis. Til gengæld er der personlig og ubegrænset hæftelse — du hæfter med hele din private økonomi for virksomhedens gæld og forpligtelser. Virksomheden og du betragtes skattemæssigt som én enhed, og overskuddet beskattes som din personlige indkomst. Formen er velegnet til enkeltmandsforetagender og freelancere med begrænset risiko.
Anpartsselskab (ApS)
Et ApS er et kapitalselskab med begrænset hæftelse. Du hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, du har indskudt i selskabet — ikke med din private formue. Til gengæld er der krav om en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Kapitalkravet for anpartsselskaber er tidligere blevet nedsat (senest halveret fra 40.000 kr.), så bekræft altid det gældende beløb hos Erhvervsstyrelsen, inden du stifter. ApS er den mest udbredte selskabsform for mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.
Aktieselskab (A/S)
Et A/S er også et kapitalselskab med begrænset hæftelse, men med et væsentligt højere kapitalkrav: mindst 400.000 kr. i selskabskapital. Formen bruges typisk til større virksomheder og til virksomheder, der ønsker at tiltrække flere investorer.
Hvad med IVS?
Iværksætterselskabet (IVS) — som kun krævede 1 kr. i startkapital — kan ikke længere stiftes. Ordningen blev afskaffet, og eksisterende IVS'er skulle omregistreres til ApS inden for en frist. Hvis du støder på ældre vejledninger, der anbefaler et IVS, er de forældede. I dag er enkeltmandsvirksomhed eller ApS de relevante indgange for de fleste iværksættere.
CVR-registrering via virk.dk
Alle virksomheder i Danmark skal have et CVR-nummer (Det Centrale Virksomhedsregister). Nummeret er virksomhedens identifikation over for myndigheder, banker og forretningspartnere.
Registreringen foregår digitalt hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk:
- Enkeltmandsvirksomheder registreres via selvbetjeningsløsningen "Start virksomhed".
- ApS og A/S stiftes via løsningen "Opret et A/S eller ApS" (Webreg), hvor du blandt andet uploader stiftelsesdokument og vedtægter, og hvor selskabskapitalen skal indbetales.
For at logge på og underskrive digitalt skal du bruge MitID. Har du som udenlandsk stifter endnu ikke et dansk personnummer eller MitID, kan der være behov for en repræsentant eller en særlig proces — for eksempel registrering af udenlandsk virksomhed. Undersøg den korrekte vej på virk.dk, før du går i gang, så du vælger den rigtige selvbetjeningsløsning fra start.
Vær opmærksom på, at der kan være et registreringsgebyr ved stiftelse af kapitalselskaber, mens personligt ejede virksomheder som udgangspunkt kan registreres gratis. Bekræft de aktuelle gebyrer på virk.dk.
MitID Erhverv, NemKonto og bankkonto
Når virksomheden er registreret, skal en række praktiske ting på plads:
- MitID Erhverv: virksomhedens digitale login til at kommunikere sikkert med offentlige myndigheder, indberette moms og skat, og administrere adgange for medarbejdere.
- NemKonto: enhver virksomhed med CVR-nummer skal have en NemKonto. Det er den bankkonto, hvor det offentlige udbetaler penge til virksomheden — for eksempel overskydende moms eller tilgodehavender fra Skatteforvaltningen. NemKonto knyttes til CVR-nummeret.
- Erhvervskonto: en almindelig forretningsbankkonto anbefales for at holde virksomhedens økonomi adskilt fra din private. Banken vil typisk bede om dokumentation for virksomheden og for din identitet.
Netop dokumentationskravene er ofte det punkt, hvor udenlandske stiftere støder på behovet for oversættelse — mere om det nedenfor.
Moms og skat (SKAT)
Skattemæssigt skal du forholde dig til flere ting hos Skatteforvaltningen (skat.dk):
- Moms: driver du momspligtig virksomhed, skal du momsregistreres, når din omsætning overstiger 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder. Du kan også registrere dig frivilligt. Momsen indberettes og afregnes løbende via skat.dk.
- Selskabsskat: kapitalselskaber som ApS og A/S betaler selskabsskat af overskuddet (aktuelt 22 %). Overskud i en enkeltmandsvirksomhed beskattes derimod som din personlige indkomst.
- A-skat og AM-bidrag: ansætter du medarbejdere, skal virksomheden registreres som arbejdsgiver og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Skattereglerne er komplekse og ændrer sig. Brug skat.dk's egne guides til nystartede virksomheder, og overvej professionel rådgivning, hvis din situation er sammensat — for eksempel hvis du har indkomst eller aktiver i flere lande.
Bekræftet oversættelse og apostille af udenlandske dokumenter
Som udlænding vil du ofte skulle fremlægge dokumenter fra dit hjemland over for danske myndigheder, banker eller SIRI. Det kan for eksempel være:
- Personlige dokumenter: pas, fødselsattest, vielsesattest eller straffeattest.
- Virksomhedsdokumenter: vedtægter, registreringsbeviser fra udenlandske selskaber, ejerskabsdokumentation eller regnskaber.
- Fuldmagter (fuldmagt): hvis en anden person skal handle på dine vegne under registreringen.
Danske myndigheder og banker accepterer typisk dokumenter på dansk (og ofte engelsk). Er dine dokumenter på et andet sprog — for eksempel tyrkisk — vil der derfor normalt være behov for en bekræftet oversættelse. En bekræftet (bekræftet/"sworn") oversættelse er udført af en professionel oversætter, der bekræfter, at oversættelsen er en tro og korrekt gengivelse af originalen. Det giver modtageren sikkerhed for, at intet er ændret eller udeladt.
Ud over oversættelsen kræver mange officielle dokumenter også en legalisering, så det udenlandske dokument anerkendes som ægte i Danmark. Her er der to hovedveje:
- Apostille: hvis dokumentet stammer fra et land, der er tilsluttet Haagerkonventionen om apostille, påføres en apostille-stempel af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet. Tyrkiet er tilsluttet apostillekonventionen, så tyrkiske offentlige dokumenter kan som udgangspunkt forsynes med en apostille i Tyrkiet.
- Legalisering: stammer dokumentet fra et land uden for apostillekonventionen, kræves i stedet en trinvis legalisering.
Vær opmærksom på rækkefølgen: apostille eller legalisering skal ofte være på plads, før dokumentet oversættes, eller også skal både originalen og apostillen oversættes. Kravene afhænger af den konkrete myndighed, der skal modtage dokumentet. Undersøg derfor altid det præcise krav hos den relevante danske myndighed, og hos udstedelseslandets myndigheder, inden du bestiller.
Her hjælper TercümExpert. Vi leverer bekræftet oversættelse mellem tyrkisk, dansk og andre sprog af netop denne type dokumenter — vedtægter, fuldmagter, personlige attester og virksomhedsdokumentation. Vi rådgiver ærligt: hvis dit dokument også kræver apostille eller legalisering, som vi ikke selv udfører, siger vi det, så du ikke betaler for en oversættelse, der ikke kan bruges endnu. Målet er, at dine papirer er i orden første gang, du møder op hos myndighed eller bank.
Sådan kommer du i gang — kort trin for trin
- Afklar dit opholdsgrundlag hos SIRI/nyidanmark.dk (særligt vigtigt for tredjelandsstatsborgere).
- Vælg virksomhedsform — enkeltmandsvirksomhed, ApS eller A/S — ud fra hæftelse og kapital.
- Registrer CVR-nummer via virk.dk (Erhvervsstyrelsen).
- Få MitID Erhverv, NemKonto og erhvervskonto på plads.
- Registrer for moms og skat hos skat.dk, hvis det er relevant.
- Sørg for oversættelse, apostille og legalisering af dine udenlandske dokumenter i god tid.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg som tyrkisk statsborger starte virksomhed i Danmark?
Du kan registrere en virksomhed, men som tredjelandsstatsborger skal du som udgangspunkt have en opholdstilladelse, der giver ret til selvstændig erhvervsvirksomhed — for eksempel via Start-up Denmark. Et CVR-nummer giver ikke i sig selv opholds- eller arbejdsret. Kontakt SIRI for din konkrete situation.
Hvad er den mindste kapital for et ApS?
Kravet er en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Beløbet er tidligere blevet nedsat, så bekræft altid det gældende krav hos Erhvervsstyrelsen, inden du stifter.
Findes IVS (iværksætterselskab) stadig?
Nej. IVS kan ikke længere stiftes, og eksisterende IVS'er skulle omregistreres til ApS. Vælg i stedet enkeltmandsvirksomhed eller ApS.
Hvornår skal jeg momsregistreres?
Du skal momsregistreres, når din momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder. Du kan også registrere dig frivilligt. Se de gældende regler på skat.dk.
Skal mine udenlandske dokumenter oversættes?
Er dine dokumenter ikke på dansk (eller engelsk, hvor det accepteres), kræver myndigheder og banker typisk en bekræftet oversættelse. Mange officielle dokumenter kræver desuden apostille eller legalisering. Undersøg det præcise krav hos den modtagende myndighed.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er generel information og ikke juridisk, skatte- eller udlændingerådgivning. Regler om ophold, selskabsformer, moms og skat kan ændre sig, og din konkrete situation kan afvige. Bekræft altid de gældende krav hos Erhvervsstyrelsen (virk.dk), Skatteforvaltningen (skat.dk) og SIRI (nyidanmark.dk), inden du træffer beslutninger.