Apostille og oversættelse mellem Danmark og Tyrkiet: Sådan gør du det rigtigt

Apostille & Legalisering

2026-08-07

Skal dine dokumenter bruges mellem Danmark og Tyrkiet? Få styr på apostille, autoriseret oversættelse og den rigtige rækkefølge af trin – uden dyre fejl.

Indledning

Skal du bruge en dansk fødselsattest i Tyrkiet, eller et tyrkisk vielsesattest herhjemme? Så støder du hurtigt på to ord, der ofte bliver blandet sammen: apostille og autoriseret oversættelse. De er ikke det samme, de erstatter ikke hinanden, og rækkefølgen betyder alt. Tager du trinnene i den forkerte orden, risikerer du at få dokumentet afvist ved skranken – og starte forfra. I denne guide får du et klart overblik over, hvad en apostille er, hvor du får den i henholdsvis Danmark og Tyrkiet, og hvordan den spiller sammen med en yeminli oversættelse.

Når dokumenter skal krydse grænsen mellem Danmark og Tyrkiet, handler det sjældent kun om selve oversættelsen. Myndighederne i begge lande vil vide to ting: at dokumentet er ægte, og at de kan forstå, hvad der står i det. Apostillen tager sig af det første. Den autoriserede oversættelse tager sig af det andet. Forstår du forskellen, sparer du både tid, penge og en masse frustration.

Den gode nyhed er, at både Danmark og Tyrkiet har tiltrådt Haagerkonventionen om apostille. Det betyder, at du ikke skal igennem den tunge, gammeldags konsulær-legalisering med stempler fra ambassader frem og tilbage. Én apostille er nok til, at det andet land anerkender dokumentets ægthed.

Hvad er en apostille egentlig?

En apostille er en officiel påtegning, der bekræfter, at et offentligt dokument er ægte. Konkret bekræfter den, at underskriften på dokumentet er rigtig, at den person, der har underskrevet, havde beføjelse til det, og at et eventuelt stempel eller segl er ægte.

Det er vigtigt at forstå, hvad en apostille ikke gør: den siger intet om, hvorvidt indholdet i dokumentet er korrekt eller sandt. Den bekræfter kun, at dokumentet stammer fra en ægte myndighed. En apostille på en fødselsattest garanterer altså, at attesten er udstedt af en rigtig dansk myndighed – ikke at oplysningerne i den nødvendigvis passer.

Apostillen blev indført med Haagerkonventionen af 1961 netop for at gøre livet lettere. Før i tiden skulle et dokument legaliseres i flere led, ofte gennem både udenrigsministerium og ambassade. I dag er én påtegning nok mellem konventionens medlemslande – og både Danmark og Tyrkiet er med.

Typiske dokumenter, der skal apostilleres

• Fødsels-, vielses- og dødsattester
• Bopæls- og civilstandsattester
• Eksamensbeviser og karakterudskrifter
• Straffeattester
• Fuldmagter og notarbekræftede dokumenter
• Firmadokumenter, handelsregisterudskrifter og lignende erhvervspapirer

Hvor får du en apostille i Danmark?

I Danmark er det Udenrigsministeriet (Legaliseringskontoret), der udsteder apostiller. Det er den eneste myndighed i landet, der har bemyndigelse til det – du kan altså ikke få en apostille hos kommunen, politiet eller en notar.

Sådan foregår det i praksis:

1. Sørg for, at underskriften kan genkendes. Udenrigsministeriet apostillerer kun dokumenter, hvor underskriveren er registreret hos dem, eller hvor dokumentet er bekræftet af en offentlig myndighed eller en notar. Private dokumenter skal derfor ofte notarbekræftes først.
2. Bestil apostillen. Du kan købe apostille-servicen via Udenrigsministeriets webshop og sende dokumentet ind, eller møde personligt op på kontoret i København.
3. Betal gebyret. Prisen er 250 kr. pr. dokument.
4. Modtag det påtegnede dokument. Apostillen sættes fysisk på dit originale dokument.

Skal du bruge et dansk dokument i Tyrkiet, er det altså Udenrigsministeriet, du skal henvende dig til – ikke det tyrkiske konsulat.

Hvor får du en apostille i Tyrkiet?

I Tyrkiet er systemet anderledes, fordi det er decentraliseret. Her afhænger det af dokumenttypen, hvilken myndighed du skal til:

• Administrative dokumenter – for eksempel fødselsattester, vielsesattester, eksamensbeviser og fuldmagter – apostilleres af *valilik* (guvernørens kontor) i provinshovedstæderne eller af *kaymakamlık* (distriktskontoret) i de mindre distrikter.
• Retslige dokumenter – for eksempel domme, straffeattester og korrespondance fra anklagemyndigheden – apostilleres af justitskommissionen ved førsteinstansretten (*adli yargı komisyonu*).

Det er værd at bemærke, at selve apostillen i Tyrkiet er gratis. Skal du bruge et tyrkisk dokument i Danmark, henvender du dig altså til det lokale *valilik* eller *kaymakamlık* – ikke til den danske ambassade.

Apostille og autoriseret oversættelse: to forskellige ting

Her kommer den vigtigste pointe: en apostille er ikke en oversættelse. Selvom dokumentet er apostilleret, er det stadig skrevet på dansk eller tyrkisk – og den danske eller tyrkiske myndighed, der skal bruge det, forstår sjældent det andet sprog.

Derfor har du næsten altid brug for begge dele:

• Apostillen beviser, at dokumentet er ægte.
• Den autoriserede oversættelse – på tyrkisk *yeminli tercüme* – sørger for, at indholdet kan læses og godkendes på modtagerlandets sprog.

En yeminli oversættelse er lavet af en oversætter, der har aflagt ed hos en notar (i Tyrkiet) eller er godkendt til at udføre bekræftede oversættelser. Oversætteren garanterer med sin underskrift og stempel, at oversættelsen er en tro gengivelse af originalen. Uden den vil de fleste myndigheder afvise dokumentet, uanset hvor pæn apostillen ser ud.

Kort sagt: apostillen og oversættelsen løser to helt forskellige problemer. Den ene erstatter aldrig den anden.

Den rigtige rækkefølge – trin for trin

Rækkefølgen er afgørende, og det er her, de fleste laver fejl. Den generelle regel er, at apostillen skal på originaldokumentet, før du oversætter det – for apostillen selv skal også med i oversættelsen. Sådan ser et typisk forløb ud:

1. Skaf originaldokumentet fra den udstedende myndighed (kommune, universitet, folkeregister osv.).
2. Få apostillen i oprindelseslandet – Udenrigsministeriet i Danmark eller *valilik*/*kaymakamlık* i Tyrkiet.
3. Bestil den autoriserede oversættelse af både dokumentet og apostillen til modtagerlandets sprog.
4. Få oversættelsen bekræftet (og notarbekræftet, hvis modtagerlandet kræver det).
5. Aflever dokumentet til den myndighed, der har bedt om det.

Bemærk, at kravene kan variere fra sag til sag. Nogle myndigheder vil have apostille på selve oversættelsen, andre nøjes med apostille på originalen. Spørg altid den modtagende myndighed, hvad de præcist kræver, før du går i gang – det er billigere end at gøre det om.

En hurtig huskeregel

> Original → Apostille → Oversættelse → Aflevering.

Følger du den rækkefølge, undgår du den klassiske fejl, hvor man får oversat dokumentet først og bagefter opdager, at apostillen mangler i oversættelsen.

Konkrete eksempler fra hverdagen

Teori er én ting – men hvordan ser det ud i praksis? Her er tre typiske situationer, vi ofte møder mellem Danmark og Tyrkiet.

Du skal giftes i Tyrkiet. De tyrkiske myndigheder beder om en dansk civilstandsattest og fødselsattest. Du henter attesterne, får dem apostilleret hos Udenrigsministeriet, og lader dem derefter oversætte til tyrkisk med en yeminli oversættelse. Uden apostillen accepterer det tyrkiske folkeregister ikke, at attesten er ægte – og uden oversættelsen kan de ikke læse den.

Du er flyttet til Danmark og skal have dit tyrkiske eksamensbevis anerkendt. Her går du den anden vej: eksamensbeviset apostilleres af det lokale *valilik* i Tyrkiet, og bagefter oversættes både beviset og apostillen til dansk. Uddannelses- og Forskningsministeriets vurderingsenhed vil både kende dokumentets ægthed og forstå indholdet.

Du skal give en fuldmagt til et familiemedlem i Tyrkiet. Fuldmagten oprettes typisk hos en notar, apostilleres, og oversættes så til tyrkisk. Her er rækkefølgen ekstra vigtig, fordi fuldmagter ofte er tidsfølsomme og skal bruges hurtigt.

Fælles for alle tre eksempler er, at intet af det fungerer med kun apostille eller kun oversættelse. De to trin hænger sammen som to nøgler til den samme dør.

Hvorfor det betaler sig at få det rigtigt første gang

Det kan virke omstændeligt, men logikken bag apostille og autoriseret oversættelse er sund: myndighederne skal kunne stole på, at et papir fra et andet land er ægte og forståeligt. En enkelt fejl i rækkefølgen – for eksempel en oversættelse, der mangler apostillen – kan betyde uger med ekstra ventetid, nye gebyrer og i værste fald en udskudt bryllupsdato eller en forsinket ansøgning.

Derfor er det en god idé at få hjælp af nogen, der kender begge landes systemer. Når oversættelsen er lavet af en autoriseret oversætter med kendskab til både de danske og de tyrkiske krav, er sandsynligheden for godkendelse første gang langt højere.

Almindelige faldgruber, du bør undgå

• At tro, at apostillen erstatter oversættelsen. Den gør den ikke. Du skal stort set altid have begge dele.
• At oversætte før apostilleringen. Så mangler apostillen i oversættelsen, og du kan blive nødt til at få oversat på ny.
• At bruge en oversætter, der ikke er autoriseret. En almindelig oversættelse uden stempel og underskrift bliver typisk afvist.
• Ikke at spørge modtageren først. Kravene varierer mellem lande, myndigheder og dokumenttyper. Et enkelt opkald sparer dig ofte for en hel ekstra runde.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have apostille på både originalen og oversættelsen? Det afhænger af, hvad den modtagende myndighed kræver. Ofte er det nok med apostille på originalen, som derefter oversættes sammen med apostillen. Nogle myndigheder vil dog have en apostille på selve den bekræftede oversættelse. Tjek altid kravet, før du bestiller.

Kan en apostille erstatte en autoriseret oversættelse? Nej. Apostillen bekræfter kun, at dokumentet er ægte – den oversætter ikke indholdet. Skal et dansk dokument bruges i Tyrkiet eller omvendt, har du normalt brug for både en apostille og en autoriseret (yeminli) oversættelse.

Hvor lang tid er en apostille gyldig? En apostille har som udgangspunkt ingen udløbsdato. Det er derimod ofte selve dokumentet, der har begrænset gyldighed – for eksempel må en straffeattest eller bopælsattest typisk ikke være mere end tre til seks måneder gammel, når du afleverer den. Vær opmærksom på modtagerens tidskrav.

Behøver jeg overhovedet apostille mellem Danmark og Tyrkiet? Ja, i de fleste tilfælde. Begge lande er med i Haagerkonventionen, så du slipper for den tunge konsulære legalisering – men apostillen er stadig det, der gør dit dokument officielt gyldigt i det andet land.

Blog